Flammentanz

Hvor plantes: Høje buer, pergolaer, syd- og østvendte husmure, høje hegn; ideel til landejendomme i kolde egne (Kyiv-oblasten, Tjernihiv-oblasten, Sumy-oblasten); et typisk billede — en gammel gård i Nordeuropa dækket af den; parret med den hvide ‘Iceberg Climbing’ danner den et dramatisk rød-hvidt par.

Klima: Ned til −34 °C — hele Ukraine uden dække; en legende i Canada (zone 4) og Skandinavien; en af de få klatreroser, der tåler frost uden nogen som helst forberedelse.

Pleje: Formgivende beskæring af klatreroser er minimal — kun hygiejnisk beskæring efter blomstring; det er vigtigt at lede hovedskuddene vandret for rigelig blomstring; den blomstrer på sidste års skud — beskær den IKKE hvert år som en tehybrid (HT).

Navn: ‘Flammentanz’ — tysk for ‘flammedans’. Navnet udtrykker den flammende hindbærrøde farve og energien i blomsterklyngerne, der bevæger sig i vinden som en dansende flamme.

Forædling: Forædlet af Wilhelm J.H. Kordes II (far til Reimer Kordes, der senere skabte ‘Friesia’), Sparrieshoop, Tyskland. Præcisering af årstal: forædlet 1951–52, ADR 1952; kommerciel introduktion 1955. Ofte fejlagtigt skrevet som ‘1952’. Kode KORflata. Forældre: Rosa eglanteria (= R. rubiginosa, hunderose) × Rosa kordesii (Kordes 1941, tetraploid).

Betydning: En af verdens mest hårdføre storblomstrede klatreroser. Linjen Hybrid Kordesii (skabt af Wilhelm Kordes II i 1941, da han krydsede R. wichuriana × R. rugosa og fik den tetraploide R. kordesii) gav verden en klasse ekstremt hårdføre roser til kolde egne. Flammentanz var dens første store kommercielle succes. Dortmund (Kordes 1955) hører også til denne linje — begge er legendariske i Canada, Skandinavien og i Ukraines karpatiske region. ADR 1952 — et af de allerførste ADR-certifikater, i et system der lige var blevet lanceret.