Om navnet
Navn: Sorten er opkaldt efter en kvinde ved navn Irene Watts, men der findes ingen konkret biografisk oplysning i åbne kilder (RHS, HMF, Trevor White og Peter Beales giver ingen oplysninger). En mulig forbindelse til Watts-familien, stemmeretsforkæmpere i slutningen af det nittende århundrede, men den er ikke bekræftet. Det er typisk for mange sorter fra perioden: forædlere navngav roser efter hustruer, døtre og venner uden offentlig dokumentation.
Forædling: Forædlet af Pierre Guillot (søn af den berømte Jean-Baptiste Guillot) i Lyon, Frankrig, 1896. En af de sidste sorter af Pierre Guillot før hans død i 1897. Forældre: sæmling af 'Madame Laurette Messimy' (Kinarose, Guillot 1887, lyserød). Ingen officiel forædlerkode. Guillot-huset er et af de mest berømte i Frankrig; det blev senere genoplivet som Roses Guillot med Dominique Massad og SIRPHE®-teamet (allerede i vores katalog: Émilien Guillot, Chantal Mérieux, Grand-Duc Jean, vent, det er Lens!).
Betydning: En samlerrarity med et historisk mysterium. Irene Watts giver anledning til uenighed blandt samlere af gamle roser, da den 'ægte' Guillot fra 1896 muligvis er tabt, og i moderne handel sælges ofte 'Pink Gruss an Aachen' (Spek 1929) eller 'Odee Pink' (af ukendt oprindelse) under dette navn. HMF lister sorten som 'Irene Watts — in commerce as', hvilket betyder, at der er tvivl om det kommercielle materiales ægthed. Det er et typisk problem for gamle sorter fra det nittende århundrede: mere end 100 års cirkulation betyder ophobet sortsforvirring. I vores katalog er den et eksempel på 'China-grenen' af gamle roser (Kinaroserne), ved siden af Hansa (Rugosa 1905) og Felicia (Hybrid Musk 1928).








